BLIN
Bygnings og Landskabskultur i Norddjurs
BLIN Nyhedsbrev nr. 3 – 2025
Kære BLIN medlemmer Nyt om programmet for 2025
Generalforsamlingen blev afholdt den 13. marts og den nye bestyrelse mødtes den 1. april for at planlægge årets program. Lidt var dog planlagt i forvejen, for Lisbeth Madsen og Dorthe Kolind have allerede været i gang med årets første arrangement. En del datoer er endnu ikke aftalt, men her kan I få et indtryk af, hvad vi arbejder med.
Tirsdag den 6. maj
går medlemsturen til Koed Kirke, Sundby og Vedø Hovedgård. Vi starter ved Koed Kirke, Tornhøjvej 15, Kolind kl. 16.30 og kører herefter i fælles trop gennem Sundby til Vedø. Vi afslutter med picnic. Se nærmere om turen i nyhedsbrev nr. 2 – 2025 udsendt 8.april.
Fredag den 6. juni
holder vi open by night i Den gamle Smedie, hvor der er mulighed for at se smeden arbejde, få en forfriskning og en snak med bestyrelsen.
I juni/juli afholdes
fotoudstilling og event om smedefaget i fortid og nutid i samarbejde med Foto-og Medieklubben i Grenaa og andre aktører. Forløbet er muliggjort gennem en bevilling fra Samlingskraft (et projekt der er drevet af foreningen By og Land Danmark og finansieret af Realdania)
I august/september
arrangeres ny medlemstur. Dato og seværdigheder ligger endnu ikke fast.
Mandag den 6. oktober
fejres Arkitekturens dag. Det udmeldte tema på verdensplan er ”Hverdagsliv”, og indenfor den ramme er der mange muligheder, som vi arbejder med.
Sidst i oktober
planlægges afholdt offentligt møde med foredragsholder og præmiering af bygning eller landskab, der fortjener særlig opmærksomhed. Som i 2023 satser vi på at inddrage både jer og borgerne i Norddjurs i at udpege bevaringsværdige bygninger eller landskaber, som bør nomineres.
Herudover arbejder vi i dialog med Miljø- og Teknikudvalget og forvaltningen i Norddjurs Kommune med bemærkninger til den nye Kommuneplan og fortsætter indsatsen for at få SAVE vurderet alle de bevaringsværdige bygninger i kommunen. Løbende afgives høringssvar i lokalplansager og nedrivningssager. Det er desuden BLIN, som i år står for at arrangere fællesmøde med BLIS i Syddjurs til fælles udveksling og inspiration.Hvis I har emner, I mener BLIN bør tage op, så hører vi gerne fra jer.
På det konstituerende møde efter generalforsamlingen ønskede Lars Kalmar Kastanje at træde tilbage som formand efter 15 år på posten. Stor tak for indsatsen. Posterne blev herefter fordelt som følger:Formand Birgit Skov JensenNæstformand Lisbeth MadsenKasserer Jens RasmussenSekretær Lærke Attermann med Dorthe Kolind som stedfortræderAdministrator Den Gamle Smedie Lars Kalmar KastanjeØvrige bestyrelsesmedlemmer: Tommy Glindvad og Nina Bønløkke Adamsen.Suppleanterne, som også deltager i arbejdet er: Karsten Sørensen og Lars Sand Kirk.I kan se kontaktoplysninger m.m. på vores hjemmeside www.blin.dkPå vegne af BLINBirgit Skov Jensen